Stuens frø, hvor loftet altid er for lavt

Der er en ting i hjemmet som man ikke kommer udenom, når der skal fejres jul, nemlig juletræet. Dette festligt pyntede træ med masser af kugler, kræmmerhuse, flettede hjerter, lys og sidst men ikke mindst stjernen på toppen af træet. Juletræspynt fås i mange forskellige udgaver og er skiftet gennem tiden fra spiselige såsom chokolade til bibelske engle til mere designerpynt i dag. Det er blevet et kunstværk, at udsmykke juletræet men fjerner man alt dette så står juletræet tilbage. Hvornår og hvorfor kom det til Danmark.

”Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt” – vi kender nok alle disse linjer. Hvornår hører man om pyntede træer? Vi skal nærmest 500 år tilbage for at finde historiske dokumenter om dette fænomen. De to Baltiske lande, Letland & Estland, holder hver på, at de var de første som pyntede træet. Estland kan i året 1441 dokumentere, at et købmandslav ( ”sorthovedernes kompagni” – et lav for ugifte købmænd ) opstillede et træ på Rådhuspladsen i Tallinn. Men blev det pyntet? Det fortæller historien intet om. Letland kan i året 1510 dokumentere at samme købmandslav pyntede træet med papirroser, dansede omkring det og brændte det efterfølgende. Det var måske nok forløberen for juletræet eller var der tale om måske solhvervsfest?

Tyskland havde i løbet af 1500-tallet taget traditionen omkring juletræer til sig, det var dog kun lokale områder i det sydlige Tyskland såsom Freiburg im Breisgau og Strasbourg. Som bekendt ligger Strasbourg i dag i Frankrig, men dengang var det tysk. Bystyret i Séleste (tysk navn, Schlettstadt) måtte sætte vagter ved skoven for at holde borgerne væk fra at fælde juletræer. Der blev sågar lavet en lov som forbød det.

Senere i historien kom træet indenfor i Tyskland og idéen bredte sig gennem Europa. I Danmark ser vi første gang et juletræ med tændte lys indenfor i 1808 på Holsteinborg, hvor Grevinde Wilhelmine Holstein bragte traditionen med sig. København fik deres første juletræ i 1811 hos doktor Martin Lehmann. Træet med tændte lys stod i Ny Kongensgade 6 (dengang 221) og vakte stor opstandelse i København, da borgerne fra gaden kunne se ”det gale påfund” gennem vinduerne.

Nu bredte idéen sig som en steppebrand i København, hvor Adam Oehlenschläger i året 1813 satte et juletræ i hans stue til ære for sine børn. Digterne B.S. Ingemann og Johan Ludvig Heiberg var også begejstret for denne nye mode, hvilket har haft sin betydning for udbredelsen. Salmedigteren N.F.S Grundtvig som har skrevet mange julesalmer brød sig bestemt ikke om juletræet. Men selv i det Grundtvigske hjem fandt juletræet indpas en del år senere. Julens budskaber har det med at vinde indpas.