I Danmark fejrer vi juleaften d. 24. december. Men hvorfor fejrer mange andre lande så Julen d. 25. december?

Der er god grund til at dykke ned i dette mysterium og lad mig forsøge at fortælle lidt om historien bag. Navnet jul ( oldnordisk: ”Jól”) er et navn som menes, at kunne spores tilbage til det gotiske sprog, hvor ordet ”jiuleis” betyder Julemåned. Det er et af de ældste kendte ord for ”Jul”. Det gotiske sprog blev talt før kristendommen kom til norden, så ordet ”Jól” er ikke forbundet til Jesu fødsel. På oldnordisk hører ordet Jól sammen med guden Odin, der også blev kaldt Jólnir (han, som er Jul) og Jólfadr (julefader). Jól blev brugt som ordet for fester omkring Vintersolhverv eller Midvinternatten. Disse fester hørte til omkring December og Januar.

Jesus fødselsdag blev i 300-tallet officielt fastlagt til den 25. december, men det var ikke første gang man hørte om denne præcise dato, det er dog en anden historie. Men vi fejrer fødselsdagen d. 24. december og det er der såmænd også en forklaring på. Vi skal længere tilbage i tiden før det mekaniske urs opfindelse i 1200–tallet. Dengang begyndte en ny dag ved solnedgang, det var nemmere at finde ud af, hvor man I dag begynder den nye dag ved midnat. I et gammelt digt/sagn fra middelalderen hedder det ”Ved kvæld (aften) skal dag leve." Derfor holder en del lande jul den 24. december.

I en saga om Kong Håkon den Gode (Norges konge i år 933-959) fortælles det, at han bestemte at julen skulle fejres samtidig med de kristne altså den 24/25 december. Det var den hedenske jul som blev lagt sammen med den kristne fødselsdagsfejring. Langsomt vandt dette indpas som kristendommen blev udbredt mere i Europa. Hvorfor fejre vi juleaften? Vi fejrer jul for at hylde Jesus fødsel.